Slaget på Reden (1801)
![]() |
"Slaget på Rheden", malet af Christian Mølsted, ca. 1900 Kilde: Wikimedia |
Slaget ved reden var et søslag, der
blev udkæmpet mellem Danmark og England d. 2. april 1801. Slaget var et af Englandskrigenes slag. Den britiske hær blev ledet af lord Nelson, hvor den danske
hær blev ledet af kommandør Olfert Fischer. Det foregik ud for Kongedybet ved
Københavnslinjer.
Den stærke britiske flåde, havde
til ordre at tvinge Danmark ud af Det Væbnede Neutralitetsforbund, og hvis ikke
til at bemægtige sig eller ende ud med at ødelægge den danske flåde. Den
britiske flåde havde derefter planlagt at forsætte ind i Østersøen for at
tvinge både Sverige og Rusland til ligeledes at melde sig ud af Det Væbnede
Neutralitetsforbund.
Den storpolitiske baggrund for at
starte søslaget var, at Rusland og Frankrig havde indgået en alliance, der
truede England som taberne af Revolutionen og Napoleonskrigene.
Det blev derfor briternes strategi
at angribe de lande, der var medlem af forbundet. Én for én skulle de bekæmpes.
Den valgte taktik var at lade Nelson lede slaget ved den københavnske kyst for at
ødelægge danskernes forsvarslinje af blokskibe og artillerifartøjer i Kongedybet, hvorfra den danske krigsflåde, anlæggene på Nyholm og Gammelholm og det meste af København kunne bombarderes.
Den danske forsvarslinje var på
plads d. 2. april. Den var bemandet i overensstemmelse med den improviserede
forsvarsplan fra 12 december 1800. Problemet var bare, at de danske besætninger på krigsskibene ikke var blevet trænet.
Den 2. april kl. 10:30 vælger den engelske flåde, under lord Nelson, at angribe med sin erfarne flåde, der har en artillerioverlegenhed på 50 procent i forhold til den danske flåde. Dertil har den engelske flåde den fordel, at lord Nelson havde valgt at bruge store, velpansrede skibe mod de fastforankede, danske fartøjer. De sydligste danske fartøjer holdt stand i 4½ time, hvilket i sig selv var en overraskende bedrift.
Den 2. april kl. 10:30 vælger den engelske flåde, under lord Nelson, at angribe med sin erfarne flåde, der har en artillerioverlegenhed på 50 procent i forhold til den danske flåde. Dertil har den engelske flåde den fordel, at lord Nelson havde valgt at bruge store, velpansrede skibe mod de fastforankede, danske fartøjer. De sydligste danske fartøjer holdt stand i 4½ time, hvilket i sig selv var en overraskende bedrift.
Det blev dog aldrig til en dansk
sejr. Omkring kl. 15 havde den engelske styrke nedkæmpet den danske forsvarslinje
og englænderne lå nu klar i Kongedybet, klar til at indlede et
bombardement af Danmark, som Danmark ikke var i stand til at forhindre. Derfor
valgte Kronprins Frederik d.6 at indlede forhandlinger med Englænderne. Det
førte til, at Danmark annullerede sit medlemskab af Neutralitetsforbundet og
indstillede sin igangværende oprustning af flåden.
Opgaver til teksten
Billedanalyse
Vælg et af de nedenstående tre malerier og analyser det. Benyt eventuelt hjælpespørgsmålene under malerierne.
Vælg et af de nedenstående tre malerier og analyser det. Benyt eventuelt hjælpespørgsmålene under malerierne.
Christian August Lorentzen - "Slaget på Reden" 1802 |
Christian Mølsted - "Kampen om København" 1901 |
Nicholas Pocock - "The Battle of Copenhagen" 1806 |
Hjælpespørgsmål til billedanalysen:
- Hvem er kunstneren?
- Hvad er titlen på billedet?
- Hvornår er billedet fremstillet?
- Hvad forestiller billedet (billedets motiv)?
- Hvilket årstal eller tidsperiode er motivet fra?
- Hvilken historie vil billedet fortælle? (virkelighedstro, abstrakt osv.)
- Hvilke følelser vil billedet gerne vække i beskueren?
- Hvordan er billedet bygget op? (forgrund, mellemgrund og baggrund)
- Hvordan er billedets komposition? (central, symmetrisk, trekant eller diagonalt)
- Hvilken betydning har lys og farver for opfattelsen af billedet?
- I hvilken synsvinkel ser vi motivet? (frø, normal eller fugl)
ROLLESPIL
SLAGET VED REDEN
Forhandlingsbordet mellem England og Danmark.
Klassen deles nu i to hhv. England og Danmark.
Hver gruppe udvælger en ordstyrer, der skal være neutrale i forhandlingerne og i stedet styre dem. De to ordstyrer sætter sig sammen og finder ud af en måde, som de vil køre forhandlingerne på.
Hver gruppe, England og Danmark, finder nu på argumenter de kan bruge på forhandlingsbordet, når de kommer.
Forhandlingerne sættes i gang. Hver gruppe fremlægger deres argumenter og politik, hvad de vil gå med til. Det er ordstyrenes job at holde styr på at forhandlingerne forløber roligt.
Efterspørgsmål:
- Blev resultatet anderledes end det historiske? Hvis ja, hvilken forskelle var der og hvorfor? Hvis nej, hvorfor tror i jeres resultat blev det samme?
- Hvad lærte i af opgaven?
- Lav en kort liste, hvad der er vigtigt at huske i forhandlinger og når man skal argumenter sin sag.
Ordkort til Slaget ved Reden:
- Blev resultatet anderledes end det historiske? Hvis ja, hvilken forskelle var der og hvorfor? Hvis nej, hvorfor tror i jeres resultat blev det samme?
- Hvad lærte i af opgaven?
- Lav en kort liste, hvad der er vigtigt at huske i forhandlinger og når man skal argumenter sin sag.
Ordkort til Slaget ved Reden:
Slaget ved reden
-
2
april 1801
-
England
-
Danmark
-
Søslag
|
Det væbnet neutralitetsforbund
-
Rusland
-
Sverige
-
Preussen
-
Neutral
|
Søslag
-
Skib
-
Vand
-
Hav
-
Bombe
|