Københavns bombardement (1807)
I 1806 besejrede Napoleons hær Preussen. I den forbindelse udsendte han et dekret, som skulle påvirke handlen. Han forbød al handel med briterne, og grunden til dette var at ødelægge deres handel. Det førte til, at briterne ikke længere måtte anløbe de franske havne eller havne i de fransk besatte områder. På den måde var fastlandet spærret. Konsekvenserne skulle være, at briterne ikke kunne sælge sine industrivarer og varer fra kolonierne, og dermed ikke have råd til at fortsætte krigen. Dette dekret fik ikke kun konsekvenser for Storbritannien, den danske handel var også under pres. Samtidig havde Danmark-Norge svært ved at fastholde landets neutralitet. |
| "Napoleon in 1806" ca. fra 1912 Jean-Baptiste-Édouard Detaille |
Krigen gik godt for Napoleon, han havde besejret både Østrig og Preussen. I foråret 1807 tvang han den russiske zar Alexander 1. til forhandlingsbordet. De fik en aftale på plads om, at Rusland skulle tilslutte sig fastlandsspærringen. Samtidig aftalte de at tvinge de neutrale lande Danmark-Norge, Sverige og Portugal til også at tilslutte sig. Det resulterede i, at Danmark-Norge blev inddraget i konflikten mellem Storbritannien og Frankrig. Hvis Danmark-Norge gik med til det, havde landet opgivet sin neutralitet. Dette kunne medføre krig med briterne. Men hvis Danmark nægtede at tilslutte sig fastlandsspærringen, ville det derimod betyde krig med Frankrig.
Englands udenrigsminister George Canning var bange for, at de sidste neutrale lande på det europæiske kontinent også skulle bukke under for Napoleons pres. Derfor besluttede de allerede den 13. juni aktionen mod Danmark. Den britiske udenrigsminister gav den 15. juni ordre til, at krigsflåden skulle gøres klar til at sejle. Få dage senere sejlede den britiske flåde mod sit mål.
Den 6. august 1807 ankom den engelske diplomat til Tønning i Slesvig. Han opsøgte Kronprins Frederik og fremlagde de britiske krav. Briterne ønskede, at Danmark enten skulle indgå en alliance med Storbritannien og stille sin flåde under deres kommando eller udlevere flåden. Hvis ikke Danmark gik med til kravene, ville Storbritannien tage flåden med magt. Men kronprins Frederik nægtede at indgå alliance med Storbritannien.
Den 16. august gik de første britiske tropper i land ved Vedbæk. I løbet af få dage blev der landsat flere end 30.000 soldater og 3000 heste. Her mødte de ingen modstand, og kunne derfor marchere mod København. Briterne etablerede belejringsbatterier, hvorfra de kunne beskyde København.
København forsvarede sig med en ganske svag garnison på ca. 5500 mand af linjetropperne og ca. 7500 mere eller mindre utrænede frivillige. Dermed var Danmark belejret af Storbritannien.
 |
| Et billede der viser Tønnings (og Kiels) placering ift. Danmark. Kilde: Google Maps |
Den 6. august 1807 ankom den engelske diplomat til Tønning i Slesvig. Han opsøgte Kronprins Frederik og fremlagde de britiske krav. Briterne ønskede, at Danmark enten skulle indgå en alliance med Storbritannien og stille sin flåde under deres kommando eller udlevere flåden. Hvis ikke Danmark gik med til kravene, ville Storbritannien tage flåden med magt. Men kronprins Frederik nægtede at indgå alliance med Storbritannien.
Diskussion på klassen
Diskuter briternes krav om udlevering af den danske flåde. Kan man finde nogle gode og rimelige grunde til deres krav? (Københavns bombardement, Grundloven 1849, Stormen på Dybbøl 1864 – historiekanon – Niels Lysholm)
Den 16. august gik de første britiske tropper i land ved Vedbæk. I løbet af få dage blev der landsat flere end 30.000 soldater og 3000 heste. Her mødte de ingen modstand, og kunne derfor marchere mod København. Briterne etablerede belejringsbatterier, hvorfra de kunne beskyde København.
København forsvarede sig med en ganske svag garnison på ca. 5500 mand af linjetropperne og ca. 7500 mere eller mindre utrænede frivillige. Dermed var Danmark belejret af Storbritannien.
 |
| "Københavns bombardement, natten mellem 3. og 4. september" fra 1807 Af C.W. Eckersberg |
Efter at København for tredje gang afviste at udlevere flåden, så briterne ingen anden udvej end at bombe byen. De første bomber slog ned på Kongens Nytorv og ved Nikolaj Kirke. Ved daggry tog bomberegnen af, og efter 12 timers bombardement stoppede beskydningen endelig. Folk tog til Christianshavn, da det rygtedes, at denne bydel lå uden for raketternes rækkevidde. Andre slog sig ned i Rundetårn eller i Christiansborgs buegange og i de kongelige stalde. Allerede omkring kl 18 begyndte bombardementet igen. Dette bombardement varede hele natten, og først kl 8 næste morgen indstillede briterne beskydningen. Borgerne havde nu nogle timer uden bomber, men allerede kl 19 startede det hele forfra igen. Bomberne faldt nu over et større areal, og nogle ramte endda Christianshavn. Denne gang lykkedes det briterne at ramme Vor Frue Kirkes spir, og branden bredte sig hurtigt. Gade efter gade brød nu i brand. Bombardementet fortsatte helt frem til den 5. september kl 12.
Briterne affyrede omkring 14.000 bomber og raketter. Omkring 300 bygninger blev totalt ødelagt, og
1500 fik skader. Ca. 200 af Københavns indbyggere og 188 danske soldater mistede livet.
Efter det store tabstal, overgav København sig den 5. september. Overgivelsen indebar, at de militære områder Gammelholm, Nyholm og Kastellet blev besat af de fremmede tropper. Briterne begyndte at gøre den danske flådes skabe klar, og ødelagde de skibe de ikke kunne tage med. Efter en måned sejlede briterne væk med hele den danske flåde og dermed var Danmarks rolle som en stor flådenation forbi.
Efter det store tabstal, overgav København sig den 5. september. Overgivelsen indebar, at de militære områder Gammelholm, Nyholm og Kastellet blev besat af de fremmede tropper. Briterne begyndte at gøre den danske flådes skabe klar, og ødelagde de skibe de ikke kunne tage med. Efter en måned sejlede briterne væk med hele den danske flåde og dermed var Danmarks rolle som en stor flådenation forbi.
 |
| "Flåden forlader havnen for sidste gang" fra 1919 Af Christian Mølsted |
Snak to og to:
Københavns bombardement bliver ofte kaldt for historiens første terrorangreb. Find forskelle og ligheder mellem Københavns bombardement og terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001. (Københavns bombardement, Grundloven 1849, Stormen på Dybbøl 1864 – historiekanon – Niels Lysholm)
Evaluering:
Sæt sætningerne i rigtig rækkefølge. Sæt den begivenhed øverst, der skete først.
1.
2.
3.
4.
5.
Englænderne bomber København i tre dage
30.000 engelske soldater går i land og belejrer København
Danmark erklærer sig neutral i krigen mellem Frankrig og England
Kronprins Frederik nægter første gang at udlevere Danmarks flåde til England
Kronprins Frederik afviser igen at udlevere den danske flåde til England
Opgaver til "Fiskerdrengen og Emily" og "Ikke uden ild"
"Fiskerdrengen og Emily" skrevet af Annemette Sørensen
Læs/hør bogen og diskuter efterfølgende de nedenstående spørgsmål på klassen eller i mindre grupper:
1. Hvilke personer møder man? Lav en personkarakteristik - indre og ydre.
2. Sammenlign Fiskerdrengen og Emily; hvilke forskelle er der?
3. Beskriv miljøet.
- Hvordan bliver bombardementet beskrevet.
- Hvilke særlige tegn er der på, at vi er i 1800-tallet?
4. Kan man sammenligne Københavns bombardement med andre terrorangreb?
5. Lav en ny titel til hvert kapitel, og begrund valget.
1. Hvilke personer møder man? Lav en personkarakteristik - indre og ydre.
2. Sammenlign Fiskerdrengen og Emily; hvilke forskelle er der?
3. Beskriv miljøet.
- Hvordan bliver bombardementet beskrevet.
- Hvilke særlige tegn er der på, at vi er i 1800-tallet?
4. Kan man sammenligne Københavns bombardement med andre terrorangreb?
5. Lav en ny titel til hvert kapitel, og begrund valget.
"Ikke uden ild - en historie om Københavns bombardement 1807"
skrevet af Judy Ambæk Holm-Isaksen
Vælg et billede fra bogen og beskriv det med henblik på jeres viden om bombardementet. Hvad sker der på billedet, og hvorfor?
Ordkort til Bombardementet
Bombardement
-
Bombe
-
1807
d. 2-5 september
-
København
-
Kronprins
Frederik
|
England
-
Fjende
-
Vinder
-
Bombardement
-
Briter
|
Frankrig
-
Napoleon
-
Allierede
-
Fastlandsspærring
-
Revolution
|
