Danmarks ruin

Statsbankerotten (1813)

At skulle betale for en stående hær og samtidig skulle bygge nye forsvarsværker og krigsskibe er dyrt. Det er så dyrt, at et kongerige kan gå fallit af det ...

Nødpenge udstedt i Tønder, 1812
Kilde: Statens Arkiver

I starten af 1800-tallet begyndte en økonomisk krise for Danmark. Krisen var forårsaget af Englandskrigene, som Danmark i 1801 blev involveret i ved Slaget på Reden. Efter starten på Englandskrigene mistede Danmark en stor del af sine handelsmuligheder, idet de danske handelsskibe ikke længere kunne sejle frit i Europas farvande foruden Atlanterhavet.

Det betød, at Danmark ikke længere kunne tjene lige så mange penge, som landet havde gjort under den florentinske handelsperiode (1700-tallet). Samtidig med at Danmark tjente færre penge end tidligere, blev Danmark nødt til at bruge mange penge på at reparere og bygge flere krigsskibe, men også på at bygge nye forsvarsværker og betale for den danske hær, som blev nødt til at beskytte Danmarks sydlige grænse fra franskmændene og tyskerne.

Efter Københavns bombardement i 1807 går det for alvor galt. København, som også i 1800-tallet var Danmarks hovedstad og vigtigste handelsby, blev sønderbombet af den engelske flåde, hvorefter England tog hele den danske flåde. Derved blev Danmark tvunget til at betale for genopbygningen af København og bygningen af nye kanonbåde: Store robåde med 1 eller 2 kanoner. Kanonbådene var en dårlig erstatning for de gamle krigsskibe, men kanonerne var dyre at fremstille og skibene tog lang tid at bygge. Danmark havde med andre ord ikke råd til andet eller bedre.

En tegning af en kanonbåd: Ukendt kunstner, ukendt år

Under hele krigen (1801-1814) faldt Danmarks indtægter og samlede pengebeholdning. Derfor faldt også værdien af den danske krone både i forhold til udenlandske valutaer og i forhold til hjemmemarkedet. Det vil sige, at den danske bonde ikke kunne købe lige så meget for sine penge, som han ellers normalt ville kunne. Dette kalder man i fagsprog for inflation.

Den 5. januar 1813 kulminerer den økonomiske krise og Danmark går fallit. Det er blevet kaldt Statsbankerotten. I forlængelse af Danmarks fallit, valgte den danske konge at oprette en ny bank, Rigsbanken, som fremadrettet skulle sikre Danmarks økonomi. Rigsbankens arbejde lykkedes imidlertid ikke, hvorfor man allerede i 1818 valgte at oprette en ny bank, Nationalbanken, der skulle udskifte Rigsbanken.

Med Nationalbankens oprettelse og store økonomiske reformer lykkedes det til sidst at redde den danske økonomi. Det særlige ved Nationalbanken var, at den var uafhængig af den danske konge, hvorfor den danske konge ikke længere kunne bruge alle Danmarks penge. Dertil var det kun Nationalbanken, som måtte printe nye penge ud, hvorfor banken kunne styre, hvor meget pengene var værd. På den måde kunne man undgå inflation.

Frederik 6.'s proklamation om den nye Rigsbankdaler, 1813
Kilde: Finanskollegiet. Sager vedr. forhandlinger forandringen i pengevæsenet 1812-1813

Diskutér følgende i makkerpar:

1. Hvorfor angreb den engelske flåde Danmark i 1801 og igen i 1807?
2. Hvad betød det for dansk økonomi, at Danmark ikke kunne handle frit i Europa?
3. Hvilken betydning havde det for Danmark i 1813, at man ikke havde flere penge? 
1. Til hvad havde Danmark brug for penge?
4. Hvorfor printer Nationalbanken i vores tid ikke bare nye penge hele tiden?
1. Hvad er "inflation"?

Tabet af Norge (1814)

Indblandet i den store Napoleonskrig, fuldstændig fallit og med fjender på alle sider ... Hvad hændte det danske storrige, der i sin tid havde regeret over hele Norden?

Kilde: norgeshistorie.no

I perioden fra 1812 til 1814 blev det mere og mere tydeligt, at den franske kejser Napoleon Bonaparte ikke kunne besejre sine modstandere: Koalitionsstyrkerne fra England, Rusland, Preusen, Sverige mfl. sejrede ved flere vigtige begivenheder. Idet Danmark var på Napoleons side i krigen på grund af Slaget på Reden (1801) og det senere bombardement af København (1807), stod Danmark til at tabe krigen sammen med franskmændene.

I 1814 sluttede krigen endelig med en fredsaftale i byen Kiel, men det blev til slut også en koalitionssejr, der gik hårdt ud over Danmark. Sverige, som længe havde været en rival til Danmark, var interesseret i at overtage store dele af det dansk-norske rige, men fik i fredsaftalen kun lov til at overtage Norge.
Hvorfor Sverige ikke fik lov til at overtage mere af Danmark-Norge end selve Norge, skyldtes magtpolitiske overvejelser fra Englands side. England ønskede ikke, at Sverige skulle blive alt for magtfuld. Derfor lod englænderne Danmark beholde Grønland, Island og Færøerne, som oprindeligt hørte under kongeriget Norge.

Idet Norge ifølge fredsaftalen fra Kiel skulle underlægges en ny union med Sverige i spidsen, ville den gamle union mellem Danmark og Norge ophøre. Den gamle dansk-norske union var startet helt tilbage i 1380, hvormed den varede 434 år.

Men efter nordmændene og den danske statholder af Norge, den danske prins Christian Frederik, hørte om detaljerne i fredsaftalen, indkaldte Christian Frederik mange af de vigtigste borgere i Norge til et stormøde. På mødet blev man enige om, at man ikke ville acceptere fredsaftalen fra Kiel, der ville lade den svenske konge regere over Norge.
Derfor valgte man på det samme stormød at gøre Christian Frederik til Norges konge og samtidig lave en ny, norsk grundlov. Grundloven fik man underskrevet d. 17. maj 1814, hvormed Norge blev et uafhængigt, selvstændigt kongerige, som det ikke havde været siden år 1380.

Christian Frederik var norsk konge fra 17. maj til 10. oktober 1814.
"Christian Frederik", malet af Johan Ludwig Lund i 1813.

Diskutér følgende i makkerpar:
Hvad vil det sige, at en stat erklærer sig uafhængig?
Hvilken forskel er der på selvstændighed og uafhængighed?

Men allerede d. 26. juli 1814, efter den svenske hær og kronprins var kommet hjem fra Napoleonskrigen, erklærede Sverige krig på det selvstændige Norge. Det blev til en meget kortvarig krig, fordi Norge endnu ikke havde opbygget en ordentlig hær, og fordi den svenske hær var både stærk og erfaren.
Den 14. august 1814 underskrev Norge og Sverige en fredsaftale, der gjorde den svenske konge til konge over både Norge og Sverige. Dermed blev Norge indlemmet i den union, som nordmændene havde forsøgt at undgå ved deres uafhængighedserklæring i maj, og den kortvarigt norske konge Christian Frederik blev sendt hjem til Danmark.

Nu regerede den svenske konge over Sverige samt hele Norge, men heldigvis for nordmændene fik de lov til at beholde deres grundlov, der sikrede dem deres rettigheder. Således var de bedre stillet, end de ville have været, hvis de blot havde accepteret freden i Kiel.

Karl 14. Johan af Sverige, tidligere kendt som Jean Baptiste Bernadotte.
Malet af Fredrik Westin i år 1824.

Diskutér følgende i makkerpar:
I 1810 døde den svenske tronfølger Karl August, hvorfor man i Sverige skulle vælge en ny konge. Den danske hertug og prins, Christian Frederik (konge af Norge i 1814), var tæt på at blive valgt, men i stedet valgte man den franske general Jean Baptiste Bernadotte, der kom til at hedde Karl d. 14 Johan.
Hvad kunne være sket, hvis den danske prins Christian Frederik var blevet valgt som konge af Sverige?
Hvilken betydning kunne det have haft for Napoleonskrigenes udfald og freden i Kiel?