Til læreren

Indledende bemærkninger

Dette undervisningsmateriale er lavet med et tværfagligt forløb i dansk og historie for øje. Hvorvidt materialet kan bruges i anden sammenhæng, må være op til den enkelte lærer at vurdere, men det anbefales, at man som underviser, der gør brug af dette læringsmiddel, retter elevernes opmærksomhed på både det dansk- og historiefaglige undervisningspotentiale, de er blevet givet.

Danskfagligt kan det være af særlig interesse at se på materialets indeholdte, multimodale skønlitteratur. Til dette kan der gøres brug af billed-, film- og multimodalitetsanalyser.

Historiefagligt er det vitalt at gennemgå kildekritikkens grundsten og give eleverne et eksempel på, hvorfor den er nødvendig, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at opnå en tilnærmelsesvist legitim tolkning af historien.
I denne sammenhæng kan man tale med eleverne om, hvem der har skabt dette læringsmiddel, og om skaberne eksempelvis har en førstehåndsviden til de begivenheder i danmarkshistorien, der bliver beskrevet.

Slutteligt kan det være vigtigt at skelne mellem en elevernes fænomenologiske og en historicerende læsning: Hvorvidt en elevgruppe læser teksterne på den ene eller den anden måde. Dette er vigtigt for eleverne at blive bevidste om, idet læsningens udgangspunkt har stor betydning for deres forståelse af de historiske begivenheder og datidens levevis.




Foreslået undervisningsplan: SMTTE-modellen

Sammenhæng

For at kunne få et optimalt læringsudbytte fra dette læringsmiddel, må eleverne være forholdsvist habile læsere, men selvom der skulle være svagere læsere i klassen, kan de alligevel benytte læringsmidlet grundet dets multimodale tekster.

Hertil anbefales det, at eleverne holdes opmærksomme på, at de i mødet med 1800-tallets historie bør lade sig forundre.
Tanken med dette er, at læser eleverne historien som kolde, døde fakta, er der intet interessant eller lærerigt ved den. Derimod bliver historien levende ved, at eleverne tilgår den kritisk og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor den har udfoldet sig, som den har. 
I denne sammenhæng kunne man eksempelvis stille spørgsmålstegn ved, hvilke etiske og magtpolitiske overvejelser man har gjort sig fra engelsk side, inden man valgte at angribe den danske flåde ved Slaget på Reden i 1801.



Mål

  • Eleverne får et indgående kendskab til en vigtig epoke i dansk historie

  •  Eleverne får en forståelse for, hvordan forskellige valg har stor betydning i et historisk perspektiv

  •  Eleverne kan sætte den beskrevne udvikling i perspektiv til deres egen tid

  • Eleverne kan give et kronologisk overblik af de relevante begivenheder



Tiltag

For at eleverne når de faglige mål gennem undervisningen, kan undervisningen tage udgangspunkt i de forskellige aktivitetstyper, som er specificeret herunder. De enkelte aktivitetstyper er repræsenteret i forskellige dele af undervisningsmaterialet, hvorved der skabes variation.


Aktivitetstyper:

  • Læsning af
    • Fagtekster
    • Illustrativ grafik såsom tidslinjer
    • Skønlitteratur
      • Ikke uden ild, skrevet af Judy Ambæk Holm-Isaksen
      • Fiskerdrengen og Emily, skrevet af Annemette Sørensen
  • Visning af introduktionsfilm i plenum
  • Analysering af malerier
  • Arbejde med kildekritisk analyse
  • Fagligt funderede diskussioner i plenum
  • Selvstændigt arbejde med arbejds- og diskussionsspørgsmål


Tegn

Jeg kan forklare, hvad der førte til, at Englandskrigene brød ud

  • Niveau 1
    • Eleven fortæller om episoder, der havde betydning for, at Englandskrigene brød ud.
  • Niveau 2
    • Eleven fortæller om episoder, der havde betydning for, at Englandskrigene brød ud, og udviser kronologisk overblik.
  • Niveau 3
    • Eleven giver nuancerede forklaringer på Englandskrigenes udbrud og udviser kronologisk overblik.
Jeg kan fortælle om Englandskrigene ud fra historiske kilde
  • Niveau 1
    • Eleven gengiver kildernes indhold og sætter det i sammenhæng med Englandskrigene.
  • Niveau 2
    • Eleven analyserer kildernes indhold ved brug af kildekritiske begreber og sætter det i sammenhæng med Englandskrigene.
Jeg kan tale om, hvilke konsekvenser Englands- og Napoleonskrigene fik for Danmark 
  • Niveau 1
    • Eleven giver eksempler på konsekvenser af Englands- og Napoleonskrigene som fx statsbankerotten og tabet af Norge.
  • Niveau 2
    • Eleven indgår i en samtale om, hvordan Englands- og Napoleonskrigene havde betydning for Danmark.
  • Niveau 3
    • Eleven diskuterer, hvordan Englands- og Napoleonskrigene påvirkede Danmark, og udtrykker forståelse for regionale forandringers påvirkning af lokale forhold.


Evaluering

Det foreslås, at man som evaluering på forløbet gør brug af DR's "Storyline" og dertilhørende spørgsmål på følgende links:
https://www.dr.dk/storyline/?id=75156753
https://www.dr.dk/skole/historie/opgaver-til-udskolingen


Hvis ikke man vil bruge de ovenstående links eller de viser sig utilgængelige, kan man benytte sig af øvelsen "Ordkort om Englandskrigene"

Ordspil Kortene fungerer således, at det røde ord, der er øverst på kortet, skal forklares. I deres forklaringer må eleverne ikke bruge ordene, der står anført under det øverste, røde ord. På den måde kan man sikre sig, at de har forstået, hvad der er tale om, samt at de skal tænke ud af boksen for at forklare det.
Den der gætter det røde ord først i gruppen, har vundet kortet. Så der går også konkurrence i det og motivation, for at få lov at få flest kort og vinde spillet.
Med disse kort kommer eleven ud af deres komfortzone, bliver nødt til at tænke i kreative vendinger, for at forklare ordet. Samtidig giver det læreren et overblik over, hvilke ord og tematikker de enkelte elever har svært ved at forklare.
Eksempler på ordkort, man kunne lave, ligger under de forskellige forløb.

Som det sidste evalueringsværktøj har vi valgt en kahoot:
https://create.kahoot.it/details/fbcb168b-0430-4689-88c2-23d8a1f19f88
Denne kahoot tager udgangspunkt i Englandskrigene og alle de tre repræsentative begivenheder vi har været inde omkring i forløbet. Det er en sjov måde at afslutte på, samt det giver os som lærer, en viden på hvor meget de egentligt har fået ud af det. Det plejer være en fælles aktivitet, de fleste finder sjov og en aktivitet man gerne vil deltage i for at vinde.



Fælles mål for dansk og historie

Læsning
Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst.

Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Fortolkning
Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Kommunikation
Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.

Historiefaglige mål (7.-9. klasse)

Kronologi og sammenhæng
Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.

Kildearbejde
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.

Historiebrug
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.



Videoer til forforståelse

Små videoklip på 28 min. om Englandskrigene og baggrunden for dem. De kan vises i starten af timen. 


Slaget på Reden
Afsnittet handler om Slaget på Reden den 1. april 1801. 
https://www.dr.dk/bonanza/serie/413/danmark---storhed-og-fald/11346/danmark---storhed-og-fald-13-slaget-paa-reden 



Københavns bombardement
Afsnittet handler om Københavns bombardement i september 1807. Der bliver givet et øjebliksbillede fra de dramatiske døgn og tabet af flåden.
https://www.dr.dk/bonanza/serie/413/danmark---storhed-og-fald/11347/danmark---storhed-og-fald-23-koebenhavns-bombardement



Tabet af Norge
Afsnittet handler om tabet af Norge og skæbneårene 1808-1814
https://www.dr.dk/bonanza/serie/413/danmark---storhed-og-fald/13672/danmark---storhed-og-fald-33-farvel-til-en-helt---og-et-land






Litteraturliste

Bøger:

Ambæk Holm-Isaksen, Judy : Ikke uden ild - en historie om Københavns bombardement 1807. 1. udg. Højers Forlag, 2001. (Bog)

Københavns bombardement. Lysholm, Niels: I: Historiekanon, Københavns bombardement, Grundloven 1849, Stormen på Dybbøl 1864. 1. udg. Alinea, 2010. side 5-30. (Afsnit i bog)
Sørensen, Annemette : Fiskerdrengen og Emily. 1. udg. Carlsen, 2004. (Bog)

Internet:

Clioonline: Englandskrigene. Udgivet af Janus Benn Søresen. Sidst opdateret: 5.1.2018. Internetadresse: https://www.clioonline.dk/historiefaget/mellemtrin/emner/historiske-emner/englandskrigene/englandskrigene/ - Besøgt d. 24.4.2018 (Internet)

Clioonline: Slaget på Reden. Udgivet af Mikael Kristian Hansen. Sidst opdateret: 9.1.2018. Internetadresse: https://www.clioonline.dk/historiefaget/udskoling/emner/historiske-emner/englandskrigene/slaget-paa-reden/ - Besøgt d. 24.4.2018 (Internet)


Danmarkshistorien.dk: Slaget på Reden. Udgivet af Stefan Jepsen. Sidst opdateret: 8.11.2011. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801/ - Besøgt d. 17.4.2018 (Internet)


Denstoredanske.dk: Slaget ved Reden. Udgivet af Ole Feldbæk. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_på_Reden - Besøgt d. 24.4.2018 (Internet)


Denstoredanske.dk: Napoleonskrigene og Danmark. Udgivet af Kim Minke.
Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_2/1800-1870/Napoleonskrigene_og_Danmark - Besøgt d. 26.4.2018

Denstoredanske.dk: Den florissante handelsperiode: Udgivet af Ole Feldbæk.
Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/den_florissante_handelsperiode - Besøgt d. 19.4.2018

Denstoredanske.dk: Den florissante handel: Udgivet af hjemmesidens redaktion.
Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Den_lange_fred/Det_nye_samfund/Den_florissante_handel - Besøgt d. 19.4.2018

Emu.dk: En hjælp til planlægningen med SMTTE modellen. Udgivet af undervisningsministeriet. Internetadresse: https://www.emu.dk/modul/en-hjælp-til-planlægningen-med-smtte-modellen# - Besøgt d. 22.4.2018 (Internet)


Emu.dk: Dansk - Fælles mål. Udgivet af undervisningsministeriet. Internetadresse: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/dansk - Besøgt d. 17.4.2018 (Internet)

Emu.dk: Historie - Fælles mål. Udgivet af Undervisningsministeriet. Internetadresse: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/historie - Besøgt d. 17.4.2018 (Internet)

Historiensverden.dk: Væbnet neutralitetsforbund . Udgivet af Hans Bæk Hansen. Internetadresse: http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_nationalstatstiden/napoleonskrigene/danmark_under_krigen/vaebnet_neutralitetsforbund/ - Besøgt d. 15.4.2018 (Internet)

Natmus.dk: Københavns bombardement - Optakten . Udgivet af Nationalmuseet . Internetadresse: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/koebenhavns-bombardement-1807/optakten/ - Besøgt d. 16.4.2018 (Internet)

Snl.no: Det selvstændige Norges fødsel. Udgivet af Francis Sejersted.
Internetadresse: https://snl.no/1814_-_Det_selvstendige_Norges_f%C3%B8dsel - Besøgt d. 28.4.2018




Film

Danmark - Storhed og fald, 1:3. Slaget på Reden. 2001. Instruktion: Piet van Deurs og Margit Rieks. . Internetadresse: https://www.dr.dk/bonanza/serie/413/danmark---storhed-og-fald/11346/danmark---storhed-og-fald-13-slaget-paa-reden - Besøgt d. 17.4.2018 (Film)

Danmark - Storhed og fald, 2:3. Københavns bombardement. 2001. Instruktion: Piet van Deurs og Margit Rieks . Internetadresse: https://www.dr.dk/bonanza/serie/413/danmark---storhed-og-fald/11347/danmark---storhed-og-fald-23-koebenhavns-bombardement - Besøgt d. 17.4.2018 (Film)


Danmark - Storhed og fald, 3:3. Farvel til en helt - og et land. 2001. Instruktion: Piet van Deurs og Margit Rieks. . Internetadresse: https://www.dr.dk/bonanza/serie/413/danmark---storhed-og-fald/13672/danmark---storhed-og-fald-33-farvel-til-en-helt---og-et-land - Besøgt d. 17.4.2018 (Film)